Lederudvikling i naturen — derfor virker det
De fleste ledere er vant til at skulle tænke hurtigt, reagere, prioritere og træffe beslutninger, mens nye spørgsmål allerede er på vej ind. Det er en vigtig kompetence i et arbejdsliv med højt tempo, men det kan også blive en udfordring, hvis hastigheden bliver den eneste måde at arbejde og lede på.
For god ledelse kræver også noget andet. Evnen til at stoppe op, se en situation fra flere perspektiver og mærke efter, hvad der faktisk er vigtigt. Det kræver plads til refleksion og mulighed for at træffe beslutninger fra et sted med mere ro og overblik.
Det er her, naturen bliver interessant. Ikke som en hyggelig pause fra arbejdet, men som en anden ramme for lederudvikling.
Forskning i natur, opmærksomhed og restitution peger på, at ophold i naturmiljøer kan understøtte nogle af de mentale processer, der let kommer under pres i en hverdag fyldt med møder, skærme, afbrydelser og beslutninger. På Østerlund bruger vi den viden aktivt i arbejdet med ledere.
Hvad sker der, når du forlader kontoret?
I et meget omtalt studie undersøgte Ruth Ann Atchley, David Strayer og Paul Atchley deltagere på flere dages wilderness-ture. Efter fire dages ophold i naturen og samtidig afstand til digitale medier klarede deltagerne sig omkring 50 procent bedre på en opgave, der målte kreativ problemløsning, sammenlignet med deltagere, der tog testen før turen.
Studiet kan ikke fortælle os, om forbedringen skyldtes naturen, fraværet af teknologi, opholdets varighed eller kombinationen af flere faktorer, men det peger på noget, som er relevant for moderne ledere: Når vi ændrer omgivelserne og reducerer nogle af de krav, der konstant trækker på vores opmærksomhed, kan der opstå bedre betingelser for at tænke anderledes.
Det passer godt sammen med Rachel og Stephen Kaplans Attention Restoration Theory, som beskriver, hvordan vores rettede opmærksomhed kan blive mentalt udtrættet, og hvordan naturmiljøer kan understøtte restitutionen af denne kapacitet.
Det er en af årsagerne til, at vi flytter lederudviklingen ud af mødelokalet. Ikke for at holde op med at tænke, men for at skabe bedre betingelser for at tænke klart.
Fra reaktion til refleksion
En stor del af lederarbejdet foregår i en form for responsmodus. En medarbejder har brug for et svar, en kunde venter, en mail skal håndteres, en beslutning skal træffes og et problem skal løses.
Når arbejdsdagen bliver tæt, kan der blive meget lidt plads mellem det, der sker og den måde vi reagerer på.
Netop den plads arbejder vi med i naturbaseret lederudvikling. For lederudvikling handler ikke kun om at lære nye modeller, det handler også om at få øje på egne vaner, reaktioner og mønstre.
Hvad sker der med mig, når tempoet stiger?
Hvornår bliver jeg for hurtig til at træffe beslutninger?
Hvad gør jeg, når jeg bliver presset?
Hvornår lytter jeg egentlig og hvornår er jeg allerede i gang med at formulere mit svar?
Det kræver refleksion at få øje på den slags og refleksion kræver plads.
Naturen kan være med til at skabe den plads, fordi vi midlertidigt træder ud af nogle af de omgivelser og rutiner, der normalt styrer vores adfærd. Titlen bliver på kontoret, telefonen bliver i lommen. Der er ikke et PowerPoint på væggen, som fortæller os, hvor vi skal rette blikket hen. Der opstår et andet rum.
Selvbevidsthed som lederkompetence
Selvbevidsthed spiller en vigtig rolle i ledelse, fordi det er svært at ændre adfærd, vi ikke selv kan få øje på.
Tasha Eurich har i sit arbejde med selvbevidsthed peget på, at der kan være stor forskel på, hvor selvbevidste mennesker tror, de er, og hvor godt de faktisk forstår deres egne reaktioner og den virkning de har på andre.
For en leder er det interessant, for vi kan kende alle ledelsesmodellerne og stadig gentage de samme mønstre.
På Østerlund arbejder vi derfor ikke kun med, hvad du gør som leder, men også med det sted, du leder fra. Din opmærksomhed, dit tempo, dine automatiske reaktioner, dit forhold til ansvar, og din evne til at opdage, hvornår belastningen er ved at blive for høj.
Naturen bliver her ikke et mål i sig selv, den bliver en ramme, som gør det muligt at arbejde med ledelse på en anden måde.
Naturen som ramme for de samtaler, vi sjældent får tid til
Der bliver ofte sagt, at mennesker automatisk åbner sig mere i naturen.
Så enkelt kan forskningen dog ikke dokumentere det, men til gengæld ved vi, at naturmiljøer kan understøtte oplevet restitution og reducere mental belastning. I praksis oplever vi på Østerlund igen og igen, at selve rammen omkring en samtale gør en forskel.
Der er forskel på at sidde over for hinanden ved et konferencebord og på at gå ved siden af hinanden gennem landskabet. Der er forskel på at have et kvarter til næste punkt på dagsordenen og på at have tid til stilhed mellem to refleksioner. Og der er forskel på at skulle formulere et hurtigt svar og på at få lov til at gå lidt med spørgsmålet først.
Det bruger vi bevidst.
En samtale kan foregå på en vandring, ved bålet, på en bænk med udsigt eller efter en periode i stilhed. Naturen bliver ikke årsagen til den gode samtale. Den bliver rammen, der kan give samtalen andre betingelser.
“Forløbet har rykket min forståelse af, hvor meget naturen kan være en aktiv del af min ledelse.”
— Gert Rasmussen, adm. dir., LAIT
Hvad består naturbaseret lederudvikling af?
Naturbaseret lederudvikling er ikke en gåtur i skoven med et ledelsesoplæg bagefter.
På Østerlund kombinerer vi naturbaserede øvelser med faglig viden, refleksion og fortrolig sparring mellem ledere. Vi arbejder blandt andet med stilhed, langsom vandring, sanseopmærksomhed og forskellige refleksionsøvelser, som kobles til temaer som stress, mental belastning, selvledelse, restitution, relationer og lederrollen.
Og en væsentlig del af arbejdet handler også om at skabe en anden rytme.
Mange ledere har allerede rigeligt med aktivitet i deres arbejdsliv, og derfor arbejder vi bevidst med vekslingen mellem aktivitet og restitution, samtale og stilhed, fælles refleksion og alenetid.
Ikke fordi naturen har én bestemt rytme, som alle skal følge, men fordi mange ledere mangler modvægten til et arbejdsliv, hvor opmærksomheden konstant er rettet udad.
Det handler også om mental kapacitet
Når vi taler om lederudvikling, taler vi ofte om kompetencer. Kommunikation, strategi, forandringsledelse, feedback og beslutningstagning, men vi taler mindre om den mentale kapacitet, lederen skal bruge for overhovedet at kunne bringe disse kompetencer i spil.
Du kan kende alle principperne for god kommunikation, men hvis du er mentalt overbelastet, har sovet dårligt, går fra møde til møde og samtidig forsøger at besvare mails, bliver det vanskeligere at være den nærværende leder, du gerne vil være.
Det er derfor, restitution ikke er et sideemne i vores lederudvikling. Det er en del af fundamentet.
For spørgsmålet er ikke kun: Hvad skal jeg blive bedre til som leder?
Det kan lige så vel være: Hvordan skaber jeg de mentale betingelser, der gør det muligt for mig at være den leder, jeg gerne vil være?
Hvad skal der ske mandag morgen?
Det afgørende spørgsmål for ethvert lederudviklingsforløb er ikke kun, hvad du oplevede undervejs. Det er, hvad du gør anderledes, når du er tilbage på arbejdet.
Derfor arbejder vi med små metoder, der kan flyttes med hjem i hverdagen. Det kan være at gå ud, før en vanskelig beslutning træffes. At skabe en kort overgang mellem to krævende møder. At bruge fem eller ti minutter uden ny information, når hovedet er fyldt. At tage en samtale med en medarbejder gående i stedet for automatisk at booke et mødelokale.
Det kan også være at opdage egne signaler på overbelastning tidligere eller bevidst skabe mere afstand mellem impuls og beslutning.
Det er små greb, men pointen er netop, at de skal kunne fungere midt i et almindeligt arbejdsliv.
“Et forløb, der skaber varig værdi i min hverdag som leder.”
— Mark Reeh Pedersen, VP Nordic, TEMPUR
“Kombinationen af naturen, Rikkes faglige styrke og de naturbaserede øvelser har skabt refleksion og givet mig konkrete værktøjer.”
— Mark Reeh Pedersen, VP Nordic, TEMPUR
Ledelse med jordforbindelse
På Østerlund Refugium ved Nyborg tilbyder vi Ledelse med jordforbindelse — et naturbaseret og forskningsinformeret lederudviklingsforløb for ledere, der ønsker mere ro, overblik og beslutningskraft i en hverdag med høje krav.
Forløbet består af seks mødegange i Terapihaven Refugia og kombinerer naturbaserede metoder, faglig viden, refleksion og fortrolig sparring. Vi arbejder blandt andet med nærvær og selvledelse, prioritering og beslutningskraft, mental kapacitet, forebyggelse af overbelastning, relationer og tydelig kommunikation.
Forløbet faciliteres af Rikke Maj Thauer, stressekspert, forfatter og masterstuderende i naturbaseret sundhedsfremme og rehabilitering ved Københavns Universitet.
Det faglige fundament trækker blandt andet på Attention Restoration Theory, Stress Recovery Theory og forskning i støttende naturmiljøer. Men teorierne står ikke alene. De bliver omsat til noget, lederen kan erfare, undersøge og bruge i sin egen hverdag.
For det moderne arbejdsliv mangler næppe mere information, det mangler nogle gange et sted, hvor vi kan få tilstrækkelig afstand til informationen til at finde ud af, hvad der faktisk er vigtigt.
Det er det rum, vi forsøger at skabe på Østerlund. Ikke som en pause fra ledelse, men som en anden måde at arbejde med den på.
Kilder
- Atchley, R.A., Strayer, D.L. & Atchley, P. (2012). Creativity in the Wild: Improving Creative Reasoning through Immersion in Natural Settings. PLOS ONE, 7(12), e51474.
- Eurich, T. (2018). What Self-Awareness Really Is (and How to Cultivate It). Harvard Business Review, January 2018.
- Tyrväinen, L., Ojala, A., Korpela, K., Lanki, T., Tsunetsugu, Y. & Kagawa, T. (2014). The influence of urban green environments on stress relief measures: A field experiment. Journal of Environmental Psychology, 38, 1–9.
- Kaplan, R. & Kaplan, S. (1989). The Experience of Nature: A Psychological Perspective. Cambridge University Press.
- Ulrich, R.S. et al. (1991). Stress recovery during exposure to natural and urban environments. Journal of Environmental Psychology, 11(3), 201–230.