Naturens effekt på stress — hvad forskningen siger, og hvorfor det virker
Stress fylder stadig mere i danskernes hverdag.
I Den Nationale Sundhedsprofil 2025 havde 29 procent af danskerne en høj score på stressskalaen. Samtidig oplever mange søvnproblemer, koncentrationsbesvær og en hverdag, hvor det kan være svært at finde reel restitution. Men hvad nu hvis en del af det, der kan hjælpe os med at finde mere ro og mentalt overskud, allerede venter lige uden for døren?
Forskning gennem flere årtier peger på, at ophold i naturen kan understøtte både mental og fysiologisk restitution og blandt andet påvirke vores stressrespons, opmærksomhed og mentale overskud.
Ikke som en mirakelkur mod stress, men som en ramme, der kan hjælpe vores krop og hjerne med at falde til ro og genfinde styrke.
Hvad sker der i kroppen, når du træder ud i naturen?
Når du forlader nogle af hverdagens mange stimuli — trafikstøj, skærme, notifikationer, krav og højt tempo — og træder ind i et naturmiljø, kan der ske noget helt konkret i kroppen.
Studier har blandt andet vist ændringer i kortisolniveau, puls, blodtryk og aktivitet i det autonome nervesystem, når mennesker opholder sig i naturmiljøer sammenlignet med bymiljøer.
I et japansk studie gennemført i 24 forskellige skovområder fandt Park og kolleger blandt andet lavere koncentration af kortisol, lavere puls og blodtryk samt øget parasympatisk aktivitet hos deltagere, der opholdt sig i skovmiljøer sammenlignet med bymiljøer.
Det interessante er derfor ikke kun, at naturen kan føles behagelig, der kan også måles fysiologiske forskelle.
Attention Restoration Theory — når hjernen får lov at hvile
En af de mest anerkendte teorier om naturens restituerende potentiale er Attention Restoration Theory (ART), udviklet af psykologerne Rachel og Stephen Kaplan.
Vores evne til bevidst at koncentrere os, holde fokus og sortere forstyrrelser fra er ikke ubegrænset. Tænk bare på en arbejdsdag med møder, mails, telefoner, beslutninger og mange mennesker, der har brug for noget fra dig. Vi bruger hele tiden det Kaplan og Kaplan kalder den rettede opmærksomhed.
Naturen tilbyder noget andet. Her kan opmærksomheden i højere grad blive fanget på en blid og ubesværet måde. Måske lægger du mærke til vinden i træerne, lyset mellem bladene, en fugl, der bevæger sig, eller vandets overflade.
Du behøver ikke koncentrere dig om det. Opmærksomheden får lov til bare at være der og netop det kan give de mentale ressourcer, vi bruger på koncentration og selvkontrol, mulighed for at restituere.
Et restorativt naturmiljø har fire kvaliteter
Kaplan og Kaplan beskriver fire egenskaber, der kan være med til at gøre et miljø særligt restituerende:
- Being away — en oplevelse af fysisk eller mental afstand til hverdagens krav
- Extent — en følelse af at træde ind i et sammenhængende miljø, der giver mulighed for at gå på opdagelse
- Fascination — sanseindtryk, der fanger opmærksomheden uden at kræve anstrengelse
- Compatibility — at omgivelserne passer til det, du har brug for og ønsker at gøre
På Østerlund Refugium arbejder vi bevidst med at skabe forskellige naturmiljøer og naturrum, som understøtter netop ro, sansning, fordybelse og refleksion. Ikke fordi én bestemt type natur virker for alle, men fordi omgivelserne har betydning for, hvordan vi oplever og bruger naturen.
Stress Recovery Theory — når naturen understøtter restitution
En anden central teori er miljøpsykologen Roger Ulrichs Stress Recovery Theory (SRT).
Ulrichs forskning viste at mennesker, der efter en stressende påvirkning blev eksponeret for naturmiljøer, restituerede hurtigere på en række fysiologiske og følelsesmæssige parametre end mennesker, der blev eksponeret for bymiljøer.
Det peger på noget vigtigt, som er at naturen ikke kun behøver være et sted vi tager hen, når vi allerede har god tid og overskud. Den kan også være en ramme, der understøtter kroppens og hjernens vej tilbage efter perioder med højt mentalt pres.
Det er en af årsagerne til, at vi på Østerlund arbejder så meget med temposkift. Fra aktivitet til ro, fra samtale til stilhed, fra hoved til krop og fra det at skulle præstere til blot at være til stede.
Dansk forskning bekræfter billedet
Professor Ulrika Stigsdotter og forskerkolleger ved Københavns Universitet har gennem en årrække forsket i terapihaver, naturmiljøer og naturbaserede interventioner.
Et dansk randomiseret studie med mennesker med stressrelaterede lidelser viste blandt andet forbedringer i psykisk velbefindende og reduceret udbrændthed hos deltagere i naturbaseret terapi. Studiet sammenlignede den naturbaserede behandling med kognitiv adfærdsterapi og begge grupper oplevede forbedringer.
Det understreger samtidig, at natur ikke skal forstås som en enkel behandling, der kan stå alene.
På Østerlund bruger vi derfor heller ikke bare naturen som kulisse. Vi arbejder aktivt med naturen gennem øvelser, refleksion, sansning, bevægelse og samtaler, der hjælper deltagerne med at sænke tempoet, rette opmærksomheden anderledes og skabe plads til nye perspektiver.
Det handler ikke bare om at være i naturen. Det handler også om hvordan vi er i den.
Hvorfor er det ikke altid nok bare at gå en tur?
En gåtur i naturen kan i sig selv gøre godt, men hvordan vi bruger naturen, har også betydning.
Hvis telefonen, mails, podcasts, deadlines og det vante tempo følger med ud, risikerer vi at tage en stor del af hverdagens mentale belastning med os. Du kan godt gå tre kilometer gennem en skov uden egentlig at opdage, at du har været der.
Derfor arbejder vi på Østerlund bevidst med blandt andet:
- Tilstedeværelse — at rette opmærksomheden mod det, der er omkring dig
- Tempo — at sænke farten og give kroppen mulighed for at følge med
- Stilhed — at skabe perioder uden samtale og nye informationer
- Sansning — at flytte opmærksomheden fra tanker til syn, lyd, duft og kropslige fornemmelser
- Guidning — at få en enkel ramme, der gør det lettere at bruge naturen på en anden måde, end du plejer.
Det kan lyde enkelt, og det er det på mange måder også, men enkelt er ikke altid det samme som let.
For mange mennesker kræver det faktisk øvelse at sætte tempoet ned.
Hvad betyder det for arbejdspladser?
Det er her naturforskningen efter vores mening bliver særlig interessant.
For stressforebyggelse handler ikke kun om, hvad den enkelte medarbejder skal gøre, når presset allerede er blevet for stort. Det handler også om at skabe et arbejdsliv, hvor der er plads til restitution, refleksion og temposkift, før belastningen bliver for høj.
I en arbejdsdag med møder, skærme, deadlines, information og konstant tilgængelighed kan naturen tilbyde en helt anden ramme. Det gælder både den lille pause i løbet af arbejdsdagen og den længere dag, hvor et team eller en ledergruppe træder ud af de vante omgivelser for at arbejde sammen på en anden måde.
Naturen kan give plads til at:
- sænke tempoet
- skabe mental afstand til driften
- styrke koncentration og nærvær
- få nye perspektiver på en problemstilling
- tale sammen på andre måder
- skabe bedre betingelser for refleksion og restitution
Det er derfor, vi på Østerlund ikke ser naturen som en pause fra arbejdet. Vi ser den også som en anden ramme for arbejdet.
Naturen løser ikke stress alene
Stress er komplekst og der findes ingen kvikfix. Et par timer i skoven ændrer ikke nødvendigvis på for høje arbejdskrav, dårlig ledelse, uklare roller eller et arbejdsliv, der over længere tid er kommet ud af balance.
Men naturen kan være ét af de steder, hvor vi skaber bedre betingelser for at opdage, hvad der sker med os.
For at restituere, for at tænke klarere og for at stoppe op, før vi bare fortsætter i det samme tempo.
Det er netop den tilgang Østerlund Refugium bygger på. Vi bruger naturen som en aktiv ramme for arbejdet med trivsel, stressforebyggelse, ledelse, teams og mennesker i et arbejdsliv med stadig flere krav og højere tempo. Ikke som en flugt fra arbejdslivet, men som en mulighed for at arbejde klogere med det.
Kilder
- Kaplan, R. & Kaplan, S. (1989). The Experience of Nature: A Psychological Perspective. Cambridge University Press.
- Ulrich, R.S. et al. (1991). Stress recovery during exposure to natural and urban environments. Journal of Environmental Psychology, 11(3), 201–230.
- Park, B.J. et al. (2010). The physiological effects of Shinrin-yoku (taking in the forest atmosphere or forest bathing): Evidence from field experiments in 24 forests across Japan. Environmental Health and Preventive Medicine, 15, 18–26.
- Stigsdotter, U.K. et al. (2018). Efficacy of nature-based therapy for individuals with stress-related illnesses: Randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry, 213(1), 404–411.
- Sundhedsstyrelsen / Statens Institut for Folkesundhed (2026). Danskernes Sundhed — Den Nationale Sundhedsprofil 2025.