Rikke Maj Thauer og Flemming Thauer Toft vil udbrede budskabet om slowliving og slowledelse i Danmark og vise, hvordan et langsommere tempo – i livet såvel som i ledelse – kan skabe mere trivsel, mental klarhed og overskud på den lange bane.
Der er i disse år flere tydelige samfundstendenser, der peger i samme retning. Et stigende pres på arbejdsliv og privatliv, øget opmærksomhed på mental sundhed, digital overbelastning og en voksende længsel efter mening, nærvær og ro.
Flere mennesker og organisationer stiller spørgsmål ved tempoet, effektivitetstænkningen og hustle-kulturen – og søger i stedet mod livsformer og ledelsesformer, hvor kvalitet, relationer og langsigtet balance vægtes højere end konstant acceleration.
For Thauer-parret blev slowliving ikke blot et begreb, men et konkret livsvalg. I en moden alder solgte de alt og flyttede i 2024 fra København til Kogsbølle. I dag bor de i et landsbysamfund på gården Østerlund ved Nyborg – et sted, hvor stilheden er mærkbar, og hvor man næsten kan høre græsset gro.
Den femlængede bindingsværksgård fra 1843 danner i dag rammen om Østerlund Refugium og Terapihaven Refugia, hvor de afholder naturbaserede lederforløb og kurser for mennesker, ledere og organisationer, der ønsker at arbejde med langsommelighed, ro, fordybelse og et mere langtidsholdbart arbejdsliv.
Thauer-parret deler gerne deres erfaringer og perspektiver i pressen og udtaler sig om livsvalg, slowliving, slowledelse samt naturbaseret sundhedsfremme og rehabilitering.
Du er velkommen til at kontakte Rikke Maj Thauer på tlf. 61 65 08 88 eller skrive til hende på rikke@thauer.dk