DSC00638

Slowliving Pinse retreat på Østerlund Refugium nær Nyborg på Fyn

Retreat i pinsen: Lørdag 23. maj kl. 10 - mandag 25. maj kl. 16

Tag med på et udviklende og nærværende retreat, hvor du kan give slip på hverdagens tempo og pres – og genfinde roen i naturen.

Retreatet foregår primært udendørs i vores knap 2 hektar store Terapihave Refugia – et varieret naturområde med skov, eng, bakke, æblelund og små lækroge, hvor årstiden sætter rytmen for dagene.

Vi sørger for komfortable rammer og udstyr, der passer til vintervejret, så du kan føle dig tryg, varm og godt tilpas, mens du mærker naturens ro helt tæt på.

I løbet af tre dage fordyber vi os i forskningsbaserede metoder, der hjælper kroppen og sindet med at give slip og genfinde hvile og balance. Du vil opleve, hvordan ophold i naturen kan sænke indre uro, styrke søvnen og forbedre både koncentration og hukommelse.

For at deltage i retreatet skal du være fyldt 18 år. Retreatet er designet til voksne deltagere, da både indhold og rammer kræver en vis modenhed og selvstændighed.

Det siger andre ...

Hvorfor slowliving?

Vi lever i en tid, hvor tempoet aldrig har været højere. Arbejdsliv, familieliv og sociale medier fylder kalenderen til bristepunktet, og mange oplever, at dagene løber hurtigere, end vi kan følge med. Når livet bliver en konstant to-do-liste, går det ud over vores trivsel, relationer og mentale sundhed. Når vi sænker tempoet:

  • Stiger trivslen: Kroppen når at restituere, nervesystemet falder til ro.

  • Forbedres koncentration og hukommelse: Hjernen arbejder bedre i et balanceret tempo, og vi bliver mere opmærksomme.

  • Humøret løftes: Langsomhed giver plads til glæde, værdsættelse og overskud.

  • Præstationsevnen styrkes: Ved at restituere og give sindet pauser, bliver vi i stand til at levere mere fokuseret og kreativt på arbejdet.

Kort sagt: langsommelighed gør os ikke dovne – den gør os stærkere, gladere og mere nærværende.

Begrænset antal pladser

For at sikre ro, nærvær og en optimal ramme er der maksimalt 12 deltagere pr. hold. Det giver plads til personlig vejledning, fordybelse og tid til virkelig at mærke effekten af at sænke tempoet.

Når de 12 pladser er fyldt, oprettes der venteliste – så tøv ikke for længe, hvis du ønsker at deltage.

DSC00574

Hvad får du ud af retreatet?

Et slowliving retreat på Østerlund Refugium og Terapihaven Refugia giver dig mere end tre dages ro og refleksion. Du får forskningsbaseret metoder og konkrete aktiviteter, der kan tages med hjem og bruges direkte i din hverdag.

  • Du lærer at sænke tempoet – både i tanker, handling og beslutninger.

  • Du mærker på egen krop, hvordan naturen kan regulere dit nervesystem og give mere mental overskud.

  • Du er i et miljø der styrker din koncentration og evnen til at være centreret i nuet.

  • Du oplever, hvordan langsommelighed kan løfte humøret og forbedre søvnen.

  • Du får inspiration til at leve mere enkelt, nærværende og i en naturlig balance med dig selv.

Retreatet giver dig ikke blot et åndehul i en travl hverdag, men hjælper dig også med at finde en ny rytme – et mere naturligt tempo, som du kan tage med dig hjem og bruge som afsæt for en mere balanceret måde at leve og præstere på i arbejdslivet.

Datoer og pris for Slowliving retreat i pinsen

DSC05385

Lørdag 23. maj kl. 10 – mandag 25. maj kl. 16

For at sikre ro, nærvær og en optimal ramme er der maksimalt 10 deltagere pr. hold. Det giver plads til personlig vejledning, fordybelse og tid til virkelig at mærke effekten af at sænke tempoet.

Når de 12 pladser er fyldt, oprettes der venteliste – så tøv ikke for længe, hvis du ønsker at deltage.

Det får du med i dit retreat:

✔️ Forskningsbaseret naturmetoder, som du kan overføre til hverdagen

✔️ Fuld forplejning alle dage

✔️ Ubegrænset kaffe, te, saft og vand under hele opholdet

✔️ Ubegrænset adgang til brændefyret vildmarksbad

✔️ Ubegrænset adgang til Terapihaven Refugia – et sted til fordybelse, ro og naturoplevelser

✔️ Facilitering af stressekspert Rikke Maj Thauer – med 15 års erfaring i stressforebyggelse.

Særpris: 3.995,- pr. deltager

Mulighed for betaling i 3 rater.

Normalpris: 4.995 kr.

Prisen er inkl. moms for private og ekskl. moms for virksomheder.

Bemærk: Overnatning er ikke inkluderet.

Overnatning i nærheden

Vi tilbyder ikke overnatning på selve Østerlund Refugium, men du kan bo tæt på – hos vores samarbejdspartnere Sulkendrup Mølle eller Frederikshøj Bed & Breakfast, blot 3 km fra refugiet.

Overnatning er ikke inkluderet i retreatprisen, så du skal selv stå for booking og aftale direkte med stedet. Husk, at morgenmad er inkluderet i retreatet.

Program

Lørdag – at ankomme

Vi starter med at ankomme og give slip på hverdagens tempo. Gennem en sansevandring, en bålfrokost og guidet hvile i naturen skaber vi ro og nærvær som fundament for retreatet.

Mellem dagens aktiviteter er der mulighed for vild wellness med brændefyret vildmarksbad og koldvandskar – et pusterum midt i naturen.

Dagen rundes af med fælles aftensmad over bål, efterfulgt af aftenrefleksion ved ilden og udsigt til stjernehimlen.

Søndag – at forbinde sig

Vi dykker dybere ned i principperne bag slowliving og kombinerer forskningsbaseret viden med konkrete metoder, der hjælper dig til at leve i et mere naturligt tempo.

Du lærer, hvordan du kan præstere på et balanceret niveau – uden at overskride dine egne grænser, men i stedet lytte til din realistiske formåen og kroppens signaler.

Gennem stille øvelser får du kontakt til det, du virkelig længes efter, mens den langsomme madlavning over bål skaber en forbundethed mellem krop, sind og naturen omkring dig.

Der bliver også tid til stilhed og fordybelse – og for dem, der har lyst til det, mulighed for vild wellness og en aften under stjernerne ved bålet.

Mandag – at vende hjem

Den sidste dag på retreatet markerer en naturlig afrunding – en stille overgang fra fordybelse til forankring.

Vi begynder morgenen i ro med en fælles morgensidning, mens solen står op, og laver herefter langsom brunch omkring bålet.

I løbet af dagen arbejder vi videre med slowliving principperne og de forskningsbaserede øvelser, der hjælper dig med at fastholde nye vaner og bringe roen med hjem i hverdagen.

Der er god tid til stilhed, fordybelse og alenetid, så du kan mærke efter og lade oplevelserne lande.

Undervejs i løbet af dagen er der mulighed for vild wellness – og vi afslutter dagen med en følelse af klarhed, ro og begyndelsen på, at noget nyt kan spire frem.

Vild wellness under åben himmel

Mellem dagens aktiviteter – og om aftenen under stjernerne – kan du nyde vild wellness i terapihavens rolige omgivelser. Her kan du lade dig synke ned i det brændefyrede vildmarksbad og mærke varmen og den friske kulde i koldvandskaret. Det er en enkel måde at finde ro på – med ild, vand, damp og himmelrummet over dig.

Herude er der ingen lysforurening, så når mørket falder på, træder stjernerne tydeligt frem på himlen. Du får udleveret håndklæder og housecoat, så du kan læne dig tilbage og nyde roen.

Bålmad i det fri

Måltiderne er en vigtig del af retreatet – og her foregår madlavningen på vores terasse under åben himmel. Sammen tilbereder vi sund og nærende mad over bål, hvor du kan mærke roen i det langsomme tempo og glæden ved at lave mad i fællesskab.

Maden er primært vegetarisk, lavet med fokus på smag, økologi og bæredygtighed. Vi bager brød i vores udeovn, snobrød over flammerne og nyder måltiderne i naturen. Du får opskrifterne med hjem, så du kan genskabe oplevelsen i din hverdag.

RikkeMajThauer06.jpg

Rikke Maj Thauer - faglig baggrund og erfaring

Rikke Maj Thauer er stressekspert, underviser og forfatter med mere end 15 års erfaring inden for stressforebyggelse og mental sundhed i arbejdslivet. Hun har undervist og rådgivet mere end 1.000 ledere og står bag Thauer Stresscenter, som gennem årene har hjulpet flere hundrede mennesker med at forebygge og håndtere stress.

Hun har en baggrund som leder og er forfatter til bogen Stress er også dit eget ansvar. Rikke er videreuddannet inden for stress, psykisk førstehjælp og organisationspsykologi og er i gang med en masteruddannelse i naturbaseret sundhedsfremme og rehabilitering ved Københavns Universitet med særligt fokus på naturens betydning for ledelse, beslutningstagning og mental sundhed.

Sammen med sin mand Flemming driver hun Østerlund Refugium og Terapihaven Refugia ved Nyborg, hvor naturen danner ramme om naturbaserede kurser og lederudvikling i naturen.

Se Rikkes referenceliste her >

Østerlund Refugium på Fyn

Midt i den lille landsby Kogsbølle nær Nyborg på Østfyn finder du Østerlund Refugium og Terapihaven Refugia – et sted skabt til ro, nærvær og fordybelse. Den femlængede bindingsværksgård med stråtag og omgivet af marker, eng og hav er i dag ramme om retreats og kursusforløb, hvor naturen altid spiller hovedrollen.

Østerlund Refugium og  Terapihaven Refugia er et åndehul, hvor tempoet sænkes, skuldrene falder ned, og du får plads til at trække vejret dybt og mærke følelsen; at være helt væk fra hverdagen. Her kombineres komfortable rammer med naturens enkelhed: bålmad, vildmarksbad, stille vandringer, stjernekig og mulighed for både fællesskab og egen refleksion.

Vores retreats er til dig, der ønsker at (gen)finde balancen i hverdagen, mellem arbejde og privatliv, mellem aktivitet og hvile – og som længes efter at opleve en hverdag i et mere naturligt tempo.

Bemærk: Vi tilbyder ikke overnatning på selve Østerlund Refugium, men du kan bo tæt på – hos vores samarbejdspartnere Sulkendrup Mølle eller Frederikshøj Bed & Breakfast, blot 3 km fra refugiet.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg være friluftsmenneske for at deltage?

Nej. Retreatet er skabt til dig, der har lyst til ro og natur – ikke nødvendigvis friluftserfaring. Vi sørger for trygge, komfortable rammer med bål, varme drikke og tæpper/skind.

Er der overnatning på Østerlund Refugium?

Nej, vi tilbyder ikke overnatning på selve Østerlund Refugium. Du kan i stedet bo tæt på hos vores samarbejdspartnere Sulkendrup Mølle eller Frederikshøj Bed & Breakfast (ca. 3 km fra refugiet). Overnatning bookes og afregnes direkte hos stedet.

Hvad er inkluderet i prisen?

Retreatprisen inkluderer forplejning alle dage (morgenmad, frokost, snacks og bålmiddage), kaffe/te/vand under opholdet, facilitering og guidede naturbaserede øvelser samt fri adgang til terapihaven under retreatet. Derudover er der adgang til vild wellness med brændefyret vildmarksbad.

Hvor mange deltagere er der på holdet?

Der er maksimalt 12 deltagere pr. hold for at sikre ro, nærvær og tid til personlig vejledning. Når holdet er fyldt, oprettes venteliste.

Hvem er retreatet for (18+), og hvad hvis jeg kommer alene?

Retreatet er for voksne (du skal være fyldt 18 år) og henvender sig til dig, der ønsker at sænke tempoet og finde ro i naturen. Mange kommer alene, og du bliver mødt i et trygt og varmt fællesskab, hvor der både er plads til samvær og alenetid.

Spørgsmål til Slowliving retreat her:

Du er meget velkommen til at kontakte Rikke Maj Thauer på tlf. 61 65 08 88 eller skrive her, hvis du vil høre mere om Slowliving retreatet og programmet – eller hvis du har generelle spørgsmål.

På Østerlund Refugium passer vi på din ro — også digitalt. Derfor bruger vi kun få, nødvendige cookies, som hjælper siden med at fungere. Læs mere i vores privatlivspolitik.  Læs mere