Terapihaven — når haven bliver en aktiv del af restitutionen
Mennesket har søgt mod haver og grønne omgivelser i århundreder. Fra klostrenes urtehaver til parker omkring hospitaler og kursteder har naturen været tæt forbundet med steder for ro, pleje og restitution.
I dag ved vi mere om hvorfor.
Forskningen peger på, at naturmiljøer kan understøtte blandt andet stressreduktion, mental restitution og trivsel, men forskningen viser også noget andet, som er mindst lige så interessant: Det er ikke nødvendigvis ligegyldigt, hvilken natur vi opholder os i.
Udformningen af omgivelserne, oplevelsen af tryghed, graden af stimuli og mulighederne for både at være aktiv og trække sig tilbage kan have betydning for, hvordan et naturmiljø opleves og bruges. Det er netop den tanke, der ligger bag den forskningsbaserede terapihave.
Hvad er en terapihave?
En terapihave er ikke bare en smuk have – det er et naturmiljø, der er bevidst designet med bestemte mennesker, behov og formål for øje.
Det kan blandt andet handle om, hvordan havens rum hænger sammen, hvor meget udsyn og afskærmning der er, hvilke sanseindtryk haven tilbyder og hvilke muligheder der findes for henholdsvis aktivitet, fordybelse, socialt samvær og alenetid.
Københavns Universitets Terapihave Nacadia er et dansk eksempel på denne tilgang. Haven er udviklet som ramme for forskning og naturbaseret terapi og er designet på baggrund af forskning i sammenhængen mellem natur, menneskers behov og sundhed. Her er forskellige haverum skabt, så de inviterer til forskellige former for ophold og aktiviteter.
Det er en vigtig pointe.
En terapihave handler ikke om at finde én type natur, der virker for alle, den handler om at skabe forskellige muligheder, fordi vi ikke nødvendigvis har brug for det samme, når vi er fulde af energi, som når vi er trætte, mentalt belastede eller har brug for at trække os tilbage.
Et klassisk studie: Kan det gøre en forskel blot at se natur?
Et af de mest citerede studier inden for forskningen i natur og sundhed blev publiceret af miljøpsykologen Roger Ulrich i 1984.
Han gennemgik journaldata fra patienter, der var blevet opereret på det samme hospital. Nogle af patienterne havde udsigt fra deres værelse til træer, mens andre havde udsigt til en murstensvæg.
Patienterne med udsigt til natur havde blandt andet kortere postoperative indlæggelser, færre negative kommentarer i sygeplejerskernes journalnotater og brugte færre stærke smertestillende midler end den sammenlignelige gruppe med udsigt til muren. Studiet var lille og kan ikke generaliseres til alle mennesker eller alle typer natur, men det blev vigtigt, fordi det satte gang i en forskningsmæssig interesse for omgivelsernes betydning for restitution.
Naturen behøver altså ikke nødvendigvis at være noget, vi gør noget i. Nogle gange kan det også have betydning, hvad vi ser på, opholder os i og er omgivet af.
Attention Restoration Theory — når opmærksomheden får en pause
Rachel og Stephen Kaplans Attention Restoration Theory (ART) beskriver, hvordan vores rettede opmærksomhed kan blive mentalt udtrættet.
Det er den opmærksomhed, vi bruger, når vi holder fokus på et møde, læser en vanskelig tekst, forsøger at løse et problem eller ignorerer forstyrrelser omkring os.
Naturen kan tilbyde en anden form for opmærksomhed.
Et blad, der bevæger sig i vinden, skyerne der driver over himlen, fuglesang, lys og skygge, vand der bevæger sig – det kan fange vores opmærksomhed uden at kræve den samme mentale anstrengelse.
Kaplan og Kaplan kalder det blandt andet soft fascination og netop den kvalitet er interessant, når vi designer steder, der skal give mulighed for mental restitution.
Stress Recovery Theory — når kroppen får mulighed for at falde til ro
Roger Ulrichs Stress Recovery Theory (SRT) beskriver en anden side af naturens betydning.
Hvor ART primært handler om opmærksomhed og mental udtrætning, handler SRT om vores følelsesmæssige og fysiologiske reaktion på omgivelserne.
I et klassisk eksperiment fandt Ulrich og kolleger, at deltagere efter en stresspåvirkning restituerede forskelligt afhængigt af, om de efterfølgende blev eksponeret for naturmiljøer eller urbane miljøer. Der blev blandt andet målt fysiologiske og følelsesmæssige reaktioner.
Det betyder ikke, at enhver have automatisk reducerer stress, men det understøtter tanken om, at de omgivelser, vi placerer et belastet menneske i, kan have betydning for restitutionen.
Supportive Environment Theory — vi har ikke altid brug for det samme fra naturen
En teori, som er særligt relevant i arbejdet med terapihaver, er Supportive Environment Theory (SET).
Et centralt princip er, at vores behov for omgivelsernes støtte kan ændre sig afhængigt af vores mentale ressourcer.
Når vores overskud er lavt, kan vi have større behov for miljøer, der opleves som trygge, rolige og mindre krævende. Når vores ressourcer er større, kan vi bedre rumme aktivitet, sociale relationer og mere komplekse omgivelser.
Studier fra naturbaseret rehabilitering ved Alnarp Rehabilitation Garden i Sverige har netop beskrevet, hvordan forskellige naturmiljøer kan støtte mennesker forskelligt gennem et rehabiliteringsforløb.
Den tanke er central for måden, vi arbejder med naturen på på Østerlund.
For nogle gange har du brug for udsyn, andre gange har du brug for at være omsluttet.
Nogle gange har du lyst til at gå, og andre gange har du mest brug for at sidde et sted, hvor ingen forventer noget af dig.
Naturens forskellige kvaliteter
Forskningen af Patrik Grahn og Ulrika Stigsdotter peger desuden på, at mennesker oplever forskellige sanselige kvaliteter i grønne miljøer.
De såkaldte Perceived Sensory Dimensions beskriver forskellige oplevede kvaliteter såsom det fredfyldte, det artsrige, det naturprægede, det rumlige, det åbne og det sociale.
Pointen er ikke, at ét naturmiljø skal rumme mest muligt af det hele – tværtimod!
Forskellige rum kan noget forskelligt og bestemte kvaliteter kan være mere relevante end andre afhængigt af, hvad mennesket har brug for. Forskningen har blandt andet fundet sammenhænge mellem oplevede kvaliteter i grønne områder og oplevet stressrestitution.
Det er en af årsagerne til at en terapihave med fordel kan bestå af flere forskellige naturrum i stedet for ét stort, ensartet grønt område.
Hvad gør en terapihave støttende?
Der findes ikke én opskrift på den perfekte terapihave, men forskningen og erfaringerne fra blandt andet Nacadia og Alnarp peger på en række forhold, som er interessante at arbejde med.
Det kan blandt andet være:
- Tryghed og afskærmning — steder, hvor du kan være uden at føle dig eksponeret
- Udsyn — steder, hvor blikket kan bevæge sig ud over landskabet
- Sanseindtryk — lyden af vand, vind og fugle, dufte, teksturer, lys og bevægelse
- Variation — forskellige rum, stemninger og grader af stimulation
- Mulighed for alenetid — steder, hvor det er legitimt bare at være
- Mulighed for aktivitet — gå, samle, tænde bål, arbejde med planter eller på anden måde være kropsligt til stede
- Naturens processer — årstider, vækst, forfald og forandring, som hele tiden gør omgivelserne levende.
Det interessante er at en god terapihave ikke nødvendigvis forsøger at aktivere dig. Nogle af dens vigtigste kvaliteter kan netop være, at den ikke kræver noget af dig.
Prospect og refuge — udsigt og beskyttelse
I arbejdet med naturmiljøer er begreberne prospect og refuge også interessante.
Prospect handler om muligheden for at kunne se ud over omgivelserne, mens refuge handler om at kunne opholde sig et sted med en oplevelse af beskyttelse eller afskærmning.
Tænk på forskellen mellem at stå midt på en åben mark og at sidde under et træ i kanten af marken med udsigt over det åbne landskab. Udsigten er næsten den samme, men oplevelsen kan være meget forskellig.
Derfor arbejder vi på Østerlund både med åbne landskaber, udsigtspunkter og mere omsluttede rum. Ikke fordi alle automatisk foretrækker det samme, men fordi forskellige rum giver forskellige muligheder.
Hvem kan have glæde af en terapihave?
Det afhænger af, hvem haven er designet til, og hvordan den anvendes.
En terapihave, der er udviklet til mennesker med alvorlig stressbelastning, vil eksempelvis have andre krav til design og aktiviteter end et naturmiljø, der anvendes til lederudvikling eller en personaledag.
Det er derfor vigtigt ikke at betragte “terapihave” som én bestemt metode eller én bestemt type have.
På Østerlund arbejder vi især med mennesker fra arbejdslivet.
Det kan være:
- ledere, der arbejder under højt tempo og stor mental belastning
- teams, der har brug for at komme ud af den daglige drift og tale sammen på nye måder
- medarbejdere, der skal arbejde med trivsel og forebyggelse
- fagprofessionelle, der ønsker viden om, hvordan naturen kan bruges mere bevidst i arbejdet med mennesker.
Her bliver haven ikke brugt som behandling, den bliver brugt som en aktiv ramme for restitution, refleksion, læring, fællesskab og udvikling – og det er en vigtig forskel.
Terapihaven Refugia på Østerlund
På Østerlund Refugium i Kogsbølle ved Nyborg ligger Terapihaven Refugia på knap to hektar.
Her findes forskellige typer natur og naturrum: skov, eng, bakke, æblelund, åbne udsigter og mere beskyttede steder, hvor man kan trække sig tilbage.
Haven er fortsat under udvikling og vi arbejder bevidst med forskningsbaseret viden om blandt andet restitution, oplevede naturkvaliteter, tryghed, sansning og menneskers forskellige behov for omgivelsernes støtte.
Det betyder også, at vi ikke tænker haven som én stor aktivitet – tværtimod!
Et af de vigtigste principper er, at forskellige steder skal invitere til forskellige måder at være i naturen på.
Nogle steder inviterer til samtale, andre til bevægelse.
Nogle til udsyn og nye perspektiver, andre til stilhed, langsommelighed og alenetid.
Rikke Maj Thauer, stressekspert og masterstuderende i naturbaseret sundhedsfremme og rehabilitering ved Københavns Universitet bruger haven aktivt i arbejdet med ledere, teams og fagprofessionelle.
“Naturen viste mig, hvor godt det gør at dvæle i nuet.”
— Hanne, deltager på Østerlund Refugium
Haven som en anden ramme for arbejdslivet
Vi tilbringer en stor del af vores arbejdsliv i rum, der er designet til effektivitet. Det kan være mødelokaler, kontorer, skærme, kunstigt lys, stole omkring et bord.
Det er ikke nødvendigvis dårlige rum, men de inviterer ofte til de samme former for adfærd: Vi taler, analyserer, løser problemer og fortsætter.
Naturen kan tilbyde noget andet.
Et sted, hvor tempoet kan ændre sig, hvor blikket kan bevæge sig længere væk. Hvor samtalen kan få pauser og hvor du nogle gange kan opdage noget, netop fordi du ikke forsøger så hårdt på at finde svaret.
Det er sådan, vi ser Terapihaven Refugia. Ikke som en have, der er en smuk kulisse omkring vores forløb, men som en aktiv og forskningsbaseret ramme, der kan understøtte restitution, refleksion, trivsel og udvikling.
Kilder
- Ulrich, R.S. (1984). View Through a Window May Influence Recovery from Surgery. Science, 224(4647), 420–421.
- Kaplan, R. & Kaplan, S. (1989). The Experience of Nature: A Psychological Perspective. Cambridge University Press.
- Ulrich, R.S. et al. (1991). Stress recovery during exposure to natural and urban environments. Journal of Environmental Psychology, 11(3), 201–230.
- Bengtsson, A. & Grahn, P. (2014). Outdoor environments in healthcare settings: A quality evaluation tool for use in designing healthcare gardens. Urban Forestry & Urban Greening, 13(4), 878–891.
- Adevi, A.A. & Mårtensson, F. (2013). Stress rehabilitation through garden therapy: The garden as a place in the recovery from stress. Urban Forestry & Urban Greening, 12(2), 230–237.
- Grahn, P. & Stigsdotter, U.K. (2010). The relation between perceived sensory dimensions of urban green space and stress restoration. Landscape and Urban Planning, 94(3–4), 264–275.
- Stoltz, J. & Grahn, P. (2021). Perceived sensory dimensions: An evidence-based approach to greenspace aesthetics. Urban Forestry & Urban Greening, 59, 126989.
- Stigsdotter, U.K. et al. (2018). Efficacy of nature-based therapy for individuals with stress-related illnesses: randomised controlled trial. The British Journal of Psychiatry, 213(1), 404–411.